Når overgangen til fast føde bliver farlig (i mors øjne)

Der er lige blevet skrevet et super godt blogindlæg om netop dette emne, men jeg lovede jo at jeg ville runde det 😊 Jeg gider egentligt ikke bruge krudt på at opfinde den dybe tallerken igen, derfor vil jeg sende jer videre til en rigtig fornuftig kvindes blog. Meyermor beskriver det nemlig fantastisk fint, bedre end jeg selv kunne have gjort det.

God fornøjelse. I mellemtiden vil jeg kreere et indlæg om BLW når man holder ferie (nogle af jer har måske set mit opslag på facebook), og så vil jeg lige runde en samtale jeg havde med en bedstemor her på hotellet. Hendes barnebarn på 10 mdr er også BLWbarn.

6 mdr gammel i dag…

Puha som tiden går hurtigt. Bastian fylder 6 mdr i dag, og nu må han (i princippet) få alt hvad vi får, med nogle få undtagelser.

Jeg er faktisk rigtig stolt, mit mål var at amme Bastian indtil han blev 6 mdr og skulle overgå til BLW. I forbindelse med denne overgang vil jeg langsomt indfase modermælkserstatning til ham, fordi han bl.a. skal have flaske når han er i dagpleje. Modermælkserstatningen vil desuden give ham en større fornemmelse af mæthed i længere tid, end modermælken gør, og det er en kæmpe fordel når man er SÅ aktiv som Bastian er.

Vi fejrede morgenen på Bastians 6 mdrs dag med 2 hele skiver rugbrød med smør. Det var egentligt slet ikke planen at han skulle have morgenmad (altså alm mad til morgen), men Silke insisterede på at han skulle have et eller andet, og jeg sagde nej til havregryn 😉 Desuden havde jeg en aftale med sundhedsplejersken kl 10, og jeg havde lovet at hun også skulle se hvordan det foregår med et blwbarn. Det resulterede i 2 hele rugbrødsmadder med smør, som han så havde spredt ud over gulvet 😉

  
I forgårs var vi en tur på Jensens Bøfhus, Bastian, Carsten og jeg, og der fik han også lov til at smage. Især deres Spareribs var godkendte 😉 

    
   
Med hensyn til drikkevarer så er vi ikke kommet så langt endnu, han går tilbudt vand i glas/kop og ellers ammer jeg ham. Jeg har godt nok en tudkop til ham, men den er jeg ik så gode venner med (og så er den lyserød 😉).

En af de næste dage vil jeg se om ikke jeg kan få tid til at skrive lidt om fejlsynkning, hvad man gør når baby lyder som om han er ved at kvæles i maden og hvorfor det er så sanseløst vigtigt at kunne bevare roen når baby spiser selv 😊

Bastians første BLWmåltid

Som nævnt i går, skal I høre lidt om Bastians første måltid. Menuen stod på frisk pasta med en let krydret kødsovs, og han ELSKEDE det!

Bastian er i den “uheldige” situation at han har en storesøster og at hans mor og far ik har opdaget at han er en stor dreng, så derfor blev knægten udstyret med et LYSERØDT (oh ve oh klage) forklæde. Stakkels dreng (han er heldigvis hamrende ligeglad 😂). Allerede da jeg begyndte at udstyre ham med forklæde startede han med at hoppe af glæde (det gør han så i øvrigt 89% af hans vågne tid 😉) – og det samme gjorde Silke. Det var simpelthen det FEDESTE i verden. Hvordan gik det så? Tjah, døm selv ud fra filmen (og tag jer ikke af vores snak i baggrunden 😉):  

 

Hvordan planlægger man måltiderne?

Helt generelt planlægger jeg ikke noget. Bastian tilbydes mad sammen med os andre, hvis han er vågen. Sover han, så springer han bare måltidet over. 

Jeg vil faktisk våge den påstand at det er nemmere med nr 2, fordi der allerede er faste spisetider, af hensyn til den ældre søskende. Med Silke var spisetid noget der lå mellem 17.30 og 20 alt efter hvornår vi lige fik taget os sammen til at lave aftensmad 😉

Senere på måltidet: (Som nævnt tidligere har han altid bestik til rådighed). 

Her ses resterne da Bastian var færdig med at spise.

  

Jeg beklager det halvdårlige lys på nogle af videoerne, vores spisebord står ved et vestvendt vindue 

Det er IKKE BLW…!

Har du hørt eller set den sætning før?

Der er ingen tvivl om at BLW er et modefænomen, derfor er der også mange der (måske) fejlagtigt mener at de kører BLW, men i virkeligheden henter de bare det bedste fra 2 verdener. Det er der bestemt ikke noget galt i, men det er bare væsentligt at huske forskellen på BLW, inspiration fra BLW og konventionel overgangskost.

For en god ordens skyld vil jeg lige kort ridse op, hvornår man kan tale om BLW, hvornår det er at made/kontrollere babys madindtag.

Det er ikke BLW når:

    • Du giver baby stykker af mad direkte i munden.
    • Du preloader ske/gaffel og hjælper baby med at føre den til munden.
    • Du serverer grød og lader baby sidde med en ske/fingrene i grøden samtidig med at du mader.
    • Du starter med at lade baby få mad ved 4-5 mdr.
    • Du føler behov for at kontrollere AT baby får mad i maven og derfor “blander” dig i hvad og hvordan baby spiser.

    Det er BLW når:

    • Baby suverænt selv styrer hvad og hvor meget der kommer i munden.
    • Når du preloader en ske/gaffel og giver baby – enten direkte i hånden, eller ved at lægge den på bordet foran baby.
    • Når du stoler på at din baby selv kan.
    • Når du starter ved 6 mdr eller tidligst 1 uge inden baby fylder 6 mdr. 

    Hvad betyder BLW?

    BLW betyder “baby-led weaning”, babystyret overgang. Kodeordet er babystyret. Det kan være rigtig svært i starten at lade baby styre selv, når man hele tiden hører om madede babyer der sover igennem, fjerner flasker eller ammemåltider og spiser “sååååå meget rugbrød med pålæg” til frokost. Men der er bare SÅ mange fordele ved at lade dem gøre det selv.

    Der er mange der har enormt svært ved svineriet, men fakta er at det faktisk ikke er så slemt når det kommer til stykket. Sørger du får at have udstyret på plads, vil du opleve at  svineriet er begrænset og at rengøringen faktisk ikke tager voldsomt meget tid. Har du oven i løbet ældre søskende som du har madet (måske endda fra 4 mdr), vil du opleve en markant forskel i graden af svineri allerede efter kort tid.

    … i morgen skal I høre hvordan Bastians første BLWmåltid gik. Vi tyvstartede i går (15. Juli 2015), fordi han er SÅ interesseret i vores mad. Faktisk fik han lov at få en gulerod i lørdags (11. Juli), fordi jeg er en sucker for at tyvstarte 😉, men i går var det første reelle måltid, og det gik simpelthen SÅ godt 😊

        Overgangskost og udstyr

        Allerførst vil jeg lige beklage at jeg har været lidt stille, Silke løb ind i en omgang skoldkopper, og Bastian har fundet en tiger, så min tid er helt vildt rationeret for tiden 😉 Søvn er f.eks. en by i Rusland 😉

        Jeg har flere steder, bl.a. i mine facebook-terminsgrupper set spørgsmål omkring hvilket udstyr man skal have for at gå igang med BLW, så det vil jeg fokusere lidt på i dag. Og så vil jeg komme lidt ind på de første “måltider”.

        Udstyr

        Når vi skal igang er det jo heldigt at vi har sommer nu (eller… sommeren var i sidste uge, nu er efteråret vist begyndt 😉), for så kan jeg i princippet bare servere maden på terrassen og sætte knægten i ble. Når han er færdig med at spise kan jeg smide ham i bad. Når nu det faktisk ikke er så meget sommer mere, skal vi have udstyret i orden. Men hvad skal man egentligt bruge til et BLWbarn?

        I princippet kan man nøjes med et viskestykke, et badehåndklæde, en højstol med fodstøtte og en klud. Viskestykket udgør det for hagesmæk, badehåndklædet ligges under stolen og kluden bruges til at tørre baby af efter endt måltid. 

        Vil man have det lidt mere praktisk og pænt vil jeg anbefale følgende:

        • Kontorstolsunderlag (vi bruger IKEAs)
        • Forklæde med ærmer og opsamlingslomme (vi bruger dem fra Bilka/Føtex) eller hagesmæk med opsamlingslomme (vi bruger dem fra Elodie Details)
        • En karklud og en blød vaskeklud (vi har brugt hjemmehæklede)
        • Tripp Trapp højstol med babysæt og evt. sele (vi bruger selen fordi vores børn bestemt ikke sidder stille ret længe ad gangen)
        • Stokke Table Top til at beskytte bordet
        • En neutral tallerken der kan tåle en flyvetur eller to
        • Et glas/kop der kan tåle en flyvetur eller to

        Jeg anbefaler forklæde/hagesmæk med lomme, fordi det mindsker madspildet. Når man bruger kontorstolsunderlag vil man ofte kunne samle maden op uden den er svinet, fordi underlaget er lidt forhøjet i forhold til gulvet, så derfor kan man undgå hverdagssnavs derpå.

        Hvorfor skal stolen have fodstøtte?

        Uanset hvor på nettet du leder vil du støde ind i at eksperter anbefaler at højstolen har fodstøtte. Helt nøgternt vil jeg anbefale at læse artiklen om emnet i Vores Børn. Der er mange der bruger IKEAs Antilopstol, det synes jeg personligt er en meget dårlig ide. Børnene sidder rigtig dårligt i stolen, der er ingen fodstøtte og så virker den (i mine øjne) rigtig ustabil. Jeg er aldrig tryg ved at sætte et af mine børn i sådan en stol. Stolen kan være god til at have med på ture, fordi den kan skilles ad, men til daglig brug vil jeg anbefale at man køber en anden stol. Også af hensyn til barnets ryg og hofter.

        En neutral tallerken og et glas/kop, der kan tåle en flyvetur eller to

        De små ved ikke at tallerkenen ikke er til at lege med, det skal de lære. Jeg anbefaler, at man præsenterer baby for tallerken og bestik fra dag ét, fordi det er en naturlig del af et måltid. Ja, han kommer til at smide det på gulvet 200 gange, men det gør han også – og måske endda mere – hvis du venter til han er 9 eller 12 mdr. Gaflen forventer jeg naturligvis ikke bliver brugt. Hvis man synes, kan man preloade den, men personligt foretrækker jeg at lade den ligge i starten, idet BLW jo også er en øvelse i at sanse de forskellige teksturer der findes i maden.

        I begyndelsen vil en tudkop være en fordel, men allerede tidligt kan de begynde at lære at drikke af glas. Silke var 8 mdr da jeg præsenterede hende for et alm glas, det tog hende 3 forsøg, så havde hun fanget ideen uden at vælte glasset 😊 Når Bastian bliver større og får mere styr på hænderne, skal jeg nok komme nærmere ind på min fremgangsmåde til at lære de små at drikke selv. 

        Stokke tabletop

        Jeg er glad for Stokke Table Top, fordi den sidder fast på bordet og er nem at rengøre. Og så bliver det meste mad faktisk derpå, frem for ud over hele bordet. Der er nogle der vælger at bruge en playtray, der reelt har samme formål, men så synes jeg at man fjerner barnet fra fællesskabet omkring bordet. En af fordelene ved BLW er netop at barnet fra start inddrages i familiehyggen ved spisetid.

        Det første måltid

        Den allerførste gang baby skal spise er noget helt specielt,  uanset om det er skemad eller BLW. 

        Husk nu at tage billeder og film af det!

        Da Silke (tyv)startede var det efterår og riv og rusk udenfor, så hun fik en kogt gulerod som det allerførste. Et stykke kogt broccoli eller blomkål eller en kogt kartoffel var også et hit. Det er egentligt kun fantasien der sætter grænser, så længe du husker at det skal være blødt, og let at “mose” med tungen 😉

        Lad være med at forvente for meget! 

        Det er ikke sikkert at din baby overhovedet får noget i munden første gang og får han det i munden, er det ikke sikkert at han synker det. Det er ikke unormalt at der ryger ud af munden de første mange mange mange gange. Det er vigtigt at huske BLWernes motto: FOOD BEFORE ONE IS JUST FOR FUN.

        Jamen de skal da have grød fra start?

        Nej, det behøver de bestemt ikke. Faktisk er det 100 gange nemmere, og sviner 1000 gange mindre, at du giver ham det du selv får. Knald endelig godt med krydderier på, men hold igen med salt og chili (og andre stærke krydderier). Salt fordi det generelt er skidt – også for din krop – chili (og andre stærke krydderier) fordi du ikke kan mærke hvordan baby oplever det og det vil da være synd at baby skal gå med en brændende fornemmelse resten af dagen. Jeg mener at Silke var 8-9 mdr før jeg rigtigt begyndte at introducere hende for grød og andet flydende kost. Det sviner ekseptionelt meget, og der er ik noget værre end en frustreret baby fordi motorikken ikke er til skeer og mad der smutter imellem fingrene.

        Husk at give ham flaske/amme

        Når nu du går igang med BLW, så lad lige være med at lave den fejl jeg gjorde. Jeg havde ikke tænkt over “Food before one…”, så jeg lod være med at give Silke flaske når hun skulle ud og sove. Det resulterede i en KAMPsulten lille pige der selvfølgelig ikke ville sove. Derfor, sørg for at baby får stillet sulten 1/2-1 time før, eller efter, BLWmåltidet. Det er trods alt dér han henter mest næring. Han skal nok selv fjerne flaskerne løbende, især hvis du venter med af give flasken til efter måltidet.

        Min udfordring

        Lige som alle andre mødre er jeg helt VILDT utålmodig. Det er SÅ fristende at stikke knægten den kartoffel eller et stykke pasta, når vi sidder og spiser og han sidder og bokser for at komme til at stjæle min mad. Men men men, hans lille mave har ikke godt af det, så vi venter pænt til han fylder 6 mdr., men IH hvor føles det bare som om der er 100 år til 😉